Om Shirley Lausen
En psykoterapeut lidt ud over det sædvanlige
Her vil du blive set, hørt, mødt og anerkendt - for sådan er jeg.
Når du vælger mig, som din terapeut, får du ikke kun en terapeut med stor faglighed og en lang række uddannelser og kurser bag sig.
Du får også et nærværende menneske, som gerne vil møde dig præcis, hvor du er - med omsorg, anerkendelse og en forståelse af, at du er helt unik og perfekt, præcis som du er. Og at det er dine oplevelser, tanker og følelser, der skaber dine udfordringer - ikke dig som menneske.
Flemming N. Nielsen fortæller:
"Jeg valgte dig, da jeg ledte efter en til at hjælpe mig med mit selvværd. Det du skrev om dig selv, gav mening for mig, og jeg synes du så rar ud. Det må jeg sige passer helt med virkeligheden. Du er rar, omsorgsfuld og virkelig en dygtig terapeut. Mit selvværd er meget stærkere efter mit forløb hos dig og jeg er blevet et meget gladere menneske".
Du behøver ikke være alene med de svære ting
Hos mig findes der ikke tabuer. Det betyder at alt, hvad du har brug for at tale om, det må du hos mig. Helt uden fordømmelse.
For "hemmeligheder" stjæler energi indefra, og ofte er det kun inde i dine tanker begræsningen findes. Jeg lytter gerne - også til det du tror du ikke må sige.
Du skal have det bedste ud af livet (for det føles rarest, og sjovest), og det er din fornemmeste opgave, at sørge for livet har det indhold du ønsker dig, så du bliver tilfreds.
Line Thomsen fortæller om sit forløb hos mig:
"Jeg fik dig anbefalet af en veninde, som har gået hos dig, og jeg kunne se hvilken stor forandring hun havde oplevet ved at gå hos dig. Første gang jeg var hos dig, var jeg lige ved at aflyse, fordi jeg var så nervøs. Men det var nærmest magisk. Efter 10 minutter i din sofa, havde jeg glemt alt om at være nervøs, og det var som om jeg havde kendt dig altid. Du er simpelthen så god til at skabe tryghed. Og jeg er så glad for mit forløb hos dig".
Tryghed er et nøgleord hos mig
Min grundtanke om menneskers trivsel, handler om at tryghed er nøglen til din udvikling, derfor gør jeg meget for at hjælpe dig til at finde tryghed, også mens du er hos mig.
Jeg er 43 år gammel og har selv levet et liv, hvor livets store udfordringer i perioder har taget min energi og mit fokus. Og der har jeg også selv fundet ud af, at jeg havde brug for andre til at hjælpe mig med nye perspektiver, redskaber, støtte og anerkendelse, hvis ikke disse perioder skal blive langvarige - måske permanente.
Ingen af os skal klare alting alene. For vi gror bedst i samarbejde og inspiration fra hinanden. Stort set alt, hvad du har lært gennem livet, har du lært af nogen. Derfor har vi brug for, flere gange i livet, at have kontakt til en, der kan lære os noget om os selv - fx. en terapeut.
Dennis Olesen vil også gerne fortælle om sin oplevelse hos mig:
"Forløbet hos dig, har været intet mindre end fantastisk. Og det kommer fra en, som ellers havde svoret, ALDRIG at skulle i terapi. Men da jeg gik helt ned med flaget, var der ingen vej udenom. Og jeg må indrømme, at det skulle jeg have gjort for meget længe siden. Dels fordi jeg så havde undgået at gå ned med flaget, men også fordi det har været en utrolig positiv oplevelse, som har givet mig styrken og trygheden til at klare livets udfordringer bedre. Jeg er blevet meget mere glad og positiv".
Du er kun alene med dine udfordringer, hvis du vælger at være det
Det er styrke, at kunne række ud og bede om hjælp. Og det er styrke, at arbejde med sig selv, og vælge at skabe trivsel, frem for mistrivsel. Og vores fornemmeste opgave her i livet, er at tage lederskab for det vi gerne vil opnå - ikke nødvendigvis helt alene, men i et samarbejde, så du når hurtigere til dit mål om at få det bedre og opleve mere trivsel, glæde og tilfredshed.
For du kan helt sikker bilde dig selv ind, at det er lettere, at tumle med det selv og gemme dig med dine udfordringer. Men det er egentlig bare spild af tid, for så tager det længere tid at hele i sidste ende. Og hvis du tackler tingene alene altid, har du kun dine egne redskaber, tanker og perspektiver at arbejde med.
Så, hvis du ser dig selv som et stærkt menneske, så træf et stærkt valg om, at hjælpe dig selv, ved at få den rette hjælp fra en anden, så du kan komme igang med at trives i livet.
Nogle af mine faglige kompetencer:
Jeg elsker at være på uddannelse og kurser, så listen er lang. Men jeg har valgt det ud, jeg tænker er relevant for dig at vide.
Uddannelser:
Psykoterapeut MPF
Master Coach
Parterapeut
Avanceret hypnoterapeut
DAT terapeut
Metakognitiv terapeut og træner
Konsulent i Psykisk arbejdsmiljø og trivsel
Forfatter til bøgerne: "Metakogntiv Terapiforløb" og "HabitHero"
Hvis du fornemmer at et samarbejde med mig, kan være det rigtige for dig, behøver du blot booke en forsamtale. Resten klarer vi sammen.
Følg mig på facebook:
Du kan også kontakte mig skriftligt. Brug gerne krypteret mail, hvis du har brug for at fortælle om personfølsomme ting:
Send en sikker, krypteret mail, hvor du har lov til at skrive personfølsomme oplysninger, hvis du har brug for det.
Send en sikker mail til mig/os her.
Eller send en mail til: kontakt@trivselshuset.dk